Ole Olsen etablerede sammen med sin bror et gulerodsvaskeri i Sneglerup. Hurtigt fik de en god forretning med at levere gulerødder fra Lammefjorden til de store butikskæder i Sverige. På et tidspunkt supplerede de med gulerødder fra Lolland, hvor de overtog et gulerodsvaskeri i Rødbyhavn.
Egen produktion på Sicilien
Når der hen på foråret ikke var flere danske gulerødder tilbage, importerede de fra Italien. Og for at få styr på leverancerne derfra investerede de i egen produktion på Sicilien med italienske avlere på kontrakt. På grund af de forskellige tidspunkter for den danske og den italienske sæson kunne de flytte udstyr - og funktionærer - fra Lolland til Sicilien og tilbage igen, når den danske produktion skulle i gang.
Det endte galt, da produktionen på Sicilien stadig blev øget, og salget i Sverige begyndte at falde. Med møje og besvær fik Ole og hans bror bragt deres udstyr hjem til Rødbyhavn igen. Men også her begyndte det at gå skævt. Til sidst gik både vaskeriet i Rødbyhavn og det i Sneglerup konkurs.
Ole kom op på hesten igen, da han blev salgschef for Palle Holm Clausen, Hagesholm, som drev Lammefjordens Salgsselskab. Det overtog Ole efter nogle år og investerede i et nyt gulerodsvaskeri på Hørve Kanalvej, nu ejet og drevet af sønnen Kenneth.
Overtog Danmarks største drivhus
Sideløbende blev Ole engageret i Danmarks største drivhusgartneri, 150.000 kvadratmeter på Masnedø, hvor der blev dyrket tomater og agurker. Dem kunne han også sælge til svenskerne, og på et tidspunkt, da den oprindelige ejer måtte give op, lejede Ole i første omgang drivhusene og de to tilhørende kraftvarmeværker. Og efter to år købte han det hele.
For to et halvt år siden måtte han afstå hele herligheden, da Vejdirektoratet måtte skaffe plads til en ny bro over Storstrømmen. Det betød, at det enorme drivhusanlæg skulle rives ned, og direktoratet måtte købe Ole ud.
Hør hele den forrygende historie i vores podcast med Ole Olsen; klik nedenfor.