Lammefjordens Grøntsagslaug vigtigste formål er at fremme produktudviklingen af grøntsager på Lammefjorden og at medvirke til seriøs markedsføring af de produkter, der udvikles og produceres inden for de af lauget afstukne rammer.
Lauget har eksisteret siden 1996, men forhistorien er stærkt knyttet til en gruppe af seks fremsynede gulerodsavlere - Sekseren - som siden 1980'erne havde samarbejdet om at udnytte deres maskinpark. Det var Arne Andersen, Knud Andersen, Søren Andreasen, Vagn Slott, Arne Olsen og Svend Anker Nielsen.
I januar 1992 tager de deres samarbejde et skridt videre, da de for 1.750.000 kr. køber Danegrønt A/S på Tuborgvej i Fårevejle. Formålet er dels at sikre sig tilstrækkelig kølehuskapacitet, dels at udnytte en helt ny porrevasker, som den tidligere ejer installerede i 1991.
De seks gulerodsavlere dyrker nemlig også porrer, og i 1997 har de tilsammen Danmarks største samlede areal af porrer på 30 ha.
Optagning af porrer på Lammefjorden i 1993.
Fælles markedsføring af gulerødder fra Lammefjorden
Op gennem 1990'erne falder arealet med de kendte lammefjordsgulerødder ret markant til fordelt for bl.a. porrer, løg og korn. Det vil Sekseren gøre noget ved og tager i 1995 initiativ til en fælles markedsføring af gulerødder fra Lammefjorden.
Ideen er at lancere lammefjordsgulerødder i egne poser med fælles logo. Der optages også en videofilm om de velsmagende gulerødder, og seks kendte kokke: Claus Meyer, Jan Friis Mikkelsen, Jan Hurtigkarl, Erwin Lauterbach, Kim Gravenhorst og René Bovig leverer opskrifter på retter med gulerødder.
Claus Meyer som drivkraft
Claus Meyer bliver på flere måder central i brandingen af lammefjordsgulerødder. Han har tidligere holdt foredrag i den lokale landboforening. Det fører til et nærmere samarbejde, hvor han øser ideer ud over de lokale producenter. Blandt andet mener han, at lammefjordsgulerødder kvalitetsmæssigt er et produkt på niveau med gode fransk vine, der har deres system med appellation-godkendelser til at garantere kvaliteten.
'Kan man sælge en rødvin på, at den kommer fra St. Emilion, så kan man også sælge en gulerod på, at den kommer fra Lammefjorden', er tankegangen.
Lammefjorden får BGB-godkendelse
EU har et system for unikke fødevarer, der er knyttet til bestemte egne, fx skinke fra Parma og fetaost fra Grækenland. Claus Meyer opfordrer avlerne på Lammefjorden til at søge EU om en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB) på navnet Lammefjordsgulerod. Det vil i givet fald blive den første danske fødevare, der opnår den anerkendelse.
Igen er det Sekseren, som sætter handling bag ordene. Ansøgningen sendes til Bruxelles i maj 1995. Et år senere er godkendelsen i hus - og samtidig får Sekseren tilsagn fra syv af de daværende otte lokale gulerodsvaskerier om at benytte BGB-mærket. Det er Lammefjordens Grøntsagscentral; Fårevejle Gulerodsvaskeri; Ole Jensen Egedal; Jens og Preben Kristensen; Gulerodsgruppen; Poul Erik og Svend Åge Thøgersen; Arne Andersen.
Claus Meyer tilskyndede gulerodsavlerne til at få navnet Lammefjordsgulerod beskyttet af EU. Her er han flankeret af Vagn Slott (t.v.) og Arne Andersen, to af medlemmerne fra Sekseren.
Grøntsagslauget stiftes
På generalforsamlingen i Lammefjordens Landboforening den 1. februar 1996 bliver der på initiativ af Sekseren stillet forslag om at danne Lammefjordens Grøntsagslaug til at drive planerne om fælles markedsføring og produktudvikling videre.
Forslaget bliver godt modtaget, og 21. februar 1996 holder lauget stiftende generalforsamling på Adelers Kro med 35 deltagere og en meget positiv stemning. Til bestyrelsen vælges Vagn Slott, Arne Andersen, Ole Nielsen, Ejnar Jensen tillige med repræsentanter for vaskerierne. Vagn Slott vælges som laugets første formand.
Gang i markedsføringen
Med grøntsagslauget etableret og en BGB-beskyttelse af navnet er der nu en base for den fælles markedsføring af gulerødder fra Lammefjorden. Ideer er der nok af, og et af de første tiltag er et besøg med hestevogn i Nyhavn den 27. juli 1996, hvor københavnerne og turisterne får stukket smagsprøver ud. To tons gulerødder deles der ud.
Københavnerne var vilde med de gratis gulerødder fra Lammefjorden.
BGB-godkendelsen i 1996 kom først, da årets gulerødder var sået. I stedet sætter grøntsagslauget alle sejl til, da gulerødderne til 1997 skal sås i maj. Igen er Claus Meyer ude på fjorden for at hjælpe med at skabe opmærksomhed om den event.
Som en logisk forlængelse af Meyers påstand om, at en lammefjordsgulerod kvalitetsmæssigt er på niveau med en god fransk rødvin, begynder Lammefjordens Grøntsagslaug i 1997 at kåre årets Grand Cru Lammefjordsgulerod. I finalen den 23. oktober deltager Svend Anker Nielsen, Arne Andersen, Jens Børgesen, Jens Skærbæk Jensen og Jens Müller. Arne Andersen fra Sekseren vinder.
Medierne - her Berlingske - var flinke til at skrive om de mange initiativer fra Lammefjorden.
Lammefjordsgulerødder smager bare bedre
Karakteristisk for produktionen af gulerødder på Lammefjorden er, at de tages op om efteråret og opbevares på køl - i modsætning til de fleste jyske gulerødder, der kommer direkte fra marken.
Ved at lægge gulerødderne på køl bevarer de mere af deres smag og sødme. En blindsmagning udført af Berlingske i 1998 giver som resultat, at alle syv dommere peger på den kølehusopbevarede gulerod som den bedste.
I 2006 har Jyllands-Posten en smagstest med fem gulerødder, hvor dem fra Lammefjorden igen vinder. Dommerne siger om lammefjordsgulerødderne: ' De er meget, meget sprøde, og de har megen fylde. Smagen er meget sød og kraftig, og den bliver længe i munden. En rigtig lækker gulerod.'
Jyllands-Postens smagstest udråbte lammefjordsguleroden som den bedste.
Gulerod som snack
Som et nyt initiativ inviterer grøntsagslauget i sommeren 1997 en busfuld forbrugere fra hovedstadsområdet på rundvisning; først pumpestationen i Audebo, derefter Gulerodsgruppen i Fårevejle, Storøhage Kartofler, markbesøg og afslutning på Dragsholm Slot.
Senere samme sommer indvier Lammefjords Grønt (ejet af grøntsagslauget og tre gulerodsvaskerier) og Agrova Food (ejet af DLG) en fælles forarbejdningsstation til primært gulerødder – en investering på 13 mio. kr. i at gøre grøntsager mere forbrugervenlige som snacks. Produktionen ophører igen efter få år.
Dyrkningen af porrer er på retur og udgør i 2002 ca. 4 mio. tons fra Danegrønt. Priserne er lave, presset af især belgiske producenter, og i løbet af de følgende år forsvinder grundlaget for Danegrønt.
Gastronomisk hæder til formanden
I februar 2003 belønnes Søren Wiuff, som da var formand for Grøntsagslauget, med hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi for hans avl af grøntsager.
- Prisen er en anerkendelse til hele Lammefjorden, som altid har forsøgt at levere god kvalitet. Her er folk stolte over deres produkter, siger Søren Wiuff ved overrækkelsen.
Søren Wiuff (her t.v. ved en Grand Cru kåring på Vallekilde Højskole) er flere gange hædret for sin produktion af grøntsager på Lammefjorden. (Affotografering fra Holbæk Amts Venstreblad)
Gulerødder - toppen af den danske undergrund
Grøntsagslauget fortsætter med tiltag for at synliggøre gulerødder og andre specialafgrøder fra Lammefjorden. I 2003 har lauget for første gang en stand på dyrskuet i Roskilde, ligesom lauget i flere år står for den årlige kartoffeldag i Dragsholm Kommune.
I marts 2006 sætter Grøntsagslauget gang i en større kampagne for at udbrede kendskabet til gulerødder fra Lammefjorden. Det sker med støtte fra Landdistriktspuljen til en kampagne med et budget på en lille million kroner.
I kampagen vil avlerne fokusere på kvalitet og få det frem på dagsordenen, bl.a. med en event, hvor den daværende fødevareminister Hans Chr. Schmidt debatterer med kokke, madskribenter, producenter og forbrugere. Der udgives også en gulerodsrap (se tekst nedenfor) indspillet af elever fra Vallekilde-Hørve Friskole.
Kampagnen giver masser af medieomtale til lammefjordsgulerødderne, og laugets formand, John Nielsen, er godt tilfreds med udbyttet af kampagnen.
Senere samme år lancerer Schulstad to nye gulerødsbrød med indhold fra Lammefjorden.
Mediernes interesse for Lammefjorden stiger igen i 2010, da Noma kåres som verdens bedste restaurant og har grønt fra Søren Wiuff på menuen.
BGB til Lammefjordskartofler
Sekseren, som i 1996 fik den første BGB til en dansk fødevare, overdrager samme år certifikatet til Lammefjordens Grøntsagslaug, så det kan komme alle dyrkerne til gode.
Lauget beslutter senere også at søge BGB for Lammefjordskartofler, og da den - efter en proces på tre år - er i hus, kan der i november 2016 for første gang også kåres en Grand Cru Lammefjordskartoffel. Den hæder tilfalder Kristian Juel Jensen.
Grand Cru kåringerne er fortsat et stort tilløbsstykke. I de seneste år er de afviklet i samarbejde med UNESCO Global Geopark Odsherred, hvilket har gjort det muligt at skrue endnu mere op for markedsføringen. Således er der i ugen efter kåringen - skolernes efterårsferie - Grand Cru-aktiviteter i hele Odsherred.
En anden udløber af samarbejdet med geoparken er en 10 km lang oplevelsesrute rundt på Lammefjorden.
De to parter har også, siden 2017, drevet en besøgsmark ved Fårevejle Stationsby - midt på Lammefjorden - hvor gæsterne kan smage og få nogle af Lammefjordens specialiteter med hjem; sammen med den fantastiske historie om, hvordan Lammefjorden blev til - fortalt af blandt andet nogle af personerne fra Sekseren.
Besøgsmarken ved Fårevejle. (Foto: Arne Andersen)
Laugets formænd
Siden oprettelsen i 1996 har Lammefjordens Grøntsagslaug haft disse formænd:
- Vagn Slott
- Ole Nielsen
- Søren Wiuff
- John Nielsen
- Hans Møller Olsen
- Kristoffer Linderoth