Af Alletiders Kogebog

Amagergryde

Af Alletiders Kogebog

Amagergryde

I 1521 flyttede hollandske fæstebønner til Danmark. Jorden på Amager var velegnet til dyrkning af kolonisternes afgrøder, bl.a. kål og gulerødder. Dengang var disse nye grøntsager forbeholdt adelen. I 1700-tallet kom kartoflen til Danmark, samtidig med at pasta blev en almindelig spise i Italien. Disse tre ingredienser udgør grundstenene i amagergryde, hollandsk biksemad, vintergryde, ja kært barn har mange navne.

Kategori: Aftensmad

4 personer

Ingredienser

400 gram løg, pillet vægt
200 gram oksekød, hakket ca. 10% fedt
1 tsk. olie solsikke/vindruekerne
1 tsk. karry
800 gram kartofler, skrællet vægt
7.5 dl. vand
1.5 tsk. salt
Peber
300 gram gulerødder
300 gram hvidkål
100 gram spaghetti, tørret

Tilberedning

Løgene hakkes, kartoflerne skæres i skiver, gulerødderne rives groft, hvidkålen snittes.
Olien varmes i en gryde tilsæt karry, løg og oksekød svitses heri.
Kartofler, vand, salt og peber kommes i, koges ved svag varme i 10 min.
Gulerødder, hvidkål og pasta tilsættes, retten koges yderligere ca. 10 min.
Retter jævnes evt. lidt med mel som er udrørt i skummetmælk.
Serveres evt. med et groft brød.

Produkter fra Lammefjorden