Danmark har i dag fået en dom imod sig i EU-Domstolen. Årsagen er fetaost. Eller snarere ost, der kaldes feta, men ikke må kaldes det ifølge EU-regler.
Danmark har undladt at forhindre eksport af ost under betegnelsen feta fremstillet i Danmark til tredjelande.
Feta er - ligesom Lammefjordsgulerod og Lammefjordskartofler - en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB). Derfor kan fetaost ifølge EU-regler kun betegnes som feta, når det er produceret i Grækenland. Dermed har Danmark begået traktatbrud.
Det oplyser EU-Domstolen i en pressemeddelelse.
En misforståelse
Danmark har ment, at reglen kun gjaldt, når det omhandlede eksport af ost under betegnelsen feta til andre EU-lande.
Derfor har man ikke forhindret eksport fra danske mejerier af ost kaldet feta, for eksempel dansk feta, til tredjelande. Men det er altså en forkert forståelse af EU's regler. Og derfor skal Danmark sørge for, at eksporten stopper.
En beskyttet betegnelse
Betegnelsen feta blev i 2002 registreret som beskyttet geografisk betegnelse. Det er på ægte fetaost i butikker markeret med BGB-symbolet.
Lige siden har betegnelsen været forbeholdt ost, som har oprindelse i bestemte områder i Grækenland og Cypern.
I Danmark bliver såkaldt dansk feta solgt som eksempelvis salattern eller hvid ost, fordi det bliver solgt på EU's indre marked. Men til lande uden for EU har nogle danske mejerier altså brugt betegnelsen feta om osten.
Og det er altså i strid med reglerne, fastslår EU-Domstolen endeligt torsdag.
Dommen fra EU-Domstolen betyder, at Danmark hurtigst muligt skal rette ind. Den fører i første omgang ingen sanktioner med sig.
Hvis Danmark skulle undlade at rette ind, kan EU-Kommissionen anlægge en ny sag med krav om finansielle sanktioner.
En betegnelse til kvalitetsprodukter
Det er EU-Kommissionen, som med støtte fra Grækenland og Cypern har lagt sag an mod Danmark.
Formålet med at beskytte visse fødevarer er at hjælpe producenterne i de bestemte områder med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet.
Lammefjordsgulerod fik BGB i 1996, som det første danske produkt, og i 2014 fulgte Lammefjordskartofler efter.
Andre eksempler på BGB-beskyttede produkter er champagne og parmaskinke.
