<h1>Udviklingskonference med en smag af Lammefjorden</h1>

Udviklingskonference med en smag af Lammefjorden

Sjællands Udviklingsalliance holdt onsdag sine store udviklingskonference i Holbæk Sportsby. Lammefjorden var på flere måder med til at sætte præg på dagen.

Mens konferencens mange undertemaer blev diskuteret i mødelokaler rundt om i Sportsbyen, udgjorde den store foyer et kulinarisk område, hvor deltagerne kunne se, smage og dufte på regionens gastronomi. En række af regionens fødevareproducenter præsenterede deres produkter og uddelte smagsprøver.

Et langbord ned gennem foyeren var udsmykket med farvestrålende grøntsager fra Lammefjorden, leveret af Lammefjordens Grøntsagslaug i samarbejde med Besøgsmarken i Fårevejle, som UNESCO Global Geopark Odsherred står bag.

Der var udstillet gulerødder og kartofler i flere farver, røde, gule og stribede beder, kål, selleri, pastinak, græskar og meget mere. I frokosten indgik gulerødder og porrer fra Lammefjorden.

Pris til Madens Folkemøde

Konferencens tema var Mulighedernes Sjælland. Som afslutning blev uddelt tre priser.

Gro-Prisen gik til Madens Folkemøde v. direktør Mette Egeskov; et folkeligt og fagligt folkemøde om mad: hvad den er, hvad den skal være, hvor den kommer fra, og hvordan vi skal spise fremover. Mette Egeskov og Food Organisation of Denmark udmærker sig ved at sætte fokus på det at gro på Sjælland og øerne.

Skabe-Prisen tilfaldt tømrer og snedker Mester Madsen A/S for at tage et stort og lokalt uddannelsesmæssigt ansvar ved løbende at ansætte lærlinge og skabe lokale arbejdspladser.

Leve-Prisen blev tildelt St. Merløse IF for at bidrage til at gøre det attraktivt at leve på Sjælland og øerne.

Lammefjorden grøntsager

Lammefjorden grøntsager

Lammefjorden grøntsager

 

Lammefjorden grøntsager