Grevinge Skov har en særlig plads i Kjeld Jensens hjerte. Han var skovfoged i Odsherred Skovdistrikt fra 1986 og gik på pension i 2012.
Oprindeligt blev Grevinge Skov betragtet som lidt historieløs, men det ændrede sig i løbet af ét år, da hele tre begivenheder fra fortiden kom frem:
Dels hvordan skoven allerede i 1800-tallet blev drænet, dels hvordan et maleri fra Søllerød Museum viste sig at være fra Grevinge Skov, dels da beretningen om, hvordan tyskerne under 2. Verdenskrig ville indrette en nødflyveplads på Sidinge Fjord og i skoven blev genopfrisket i avisen.
Du kan høre Kjeld Jensen fortælle alle tre historier - og mere til - ved at trykke på knappen under billedet.
Kjeld Jensen med en kopi af 14-årige Sofie Christinane Ritters akvarel fra 1831 med Grevinge Skov og Sidinge Fjord i baggrunden. Originalen kan ses på Søllerød Museum.