Det er tre år siden, at Emil Busch-Petersen købte Stubberupholm ved Fårevejle Kirkeby. Men han måtte vente indtil sidste år, før han kunne gå i gang, fordi jorden var forpagtet ud.
- Det var da lidt træls at have købt en ejendom og så ikke kunne dyrke den de første år, men det vidste jeg jo, da jeg skrev under. I mellemtiden har jeg hjulpet til hjemme på min fars ejendom og nogle andre steder, fortæller Emil.
Skifter tilbage fra økologi
De 90 hektar jord på Stubberupholm blev dyrket økologisk af forpagteren, men det er slut nu. Økologi passer ikke til de afgrøder, Emil gerne vil dyrke. Ukrudtstrykket er også blevet for højt, og han har heller ikke de maskiner, der skal bruges til økologisk drift.
- Jorden har været dyrket med mange rækkeafgrøder og rodfrugter, især gulerødder, så nu trænger den til et nyt sædskifte, siger Emil, som i første omgang har 18 ha kartofler som eneste rodfrugt. Ellers er det korn og rapgræs.
Emil fandt, hvad han kiggede efter, da Stubberupholm ved Fårevejle Kirkeby kom til salg.
Kartofler og rapgræs
- Kartofler bliver nok min hovedafgrøde. Den kender jeg hjemmefra og fra min tid hos Karl Strandhauge på Aspagården. Men jeg vil også gøre en del ud af at dyrke rapgræs til frø. Det har vi også dyrket hos min far på Sidinge Fjord.
- Vi er de eneste, som høster rapgræsfrø på Sjælland. Det skal helst dyrkes på fugtig jord, og i gamle dage var der masser af rapgræs på Lammefjorden. Vi har også gode erfaringer med at dyrke det på Sidinge Fjord, fortæller Emil, som vil udlægge 50 ha med rapgræs i år.
Mange specialafgrøder
Rapsgræsfrøene afsættes til DLF. På Sidinge Fjordgård, som hans far, Niels Busch-Petersen ejer, dyrker de spinatfrø til Jensen Seed. På Stubberupholm skal der også dyrkes hybrid vårraps til fremavl til Jensen Seed. Lammefjorden er et godt sted til denne fremavl, fordi der ikke dyrkes ret meget raps i området. Det er planen at dyrke gulerødder igen, når jorden er tjenlig til det.
Opvokset på Sidinge Fjord
Emil er født og opvokset på Sidinge Fjordgård, så det er ikke fremmed for ham at drive planteavl på en gammel fjordbund.
- Jeg ville gerne have en gård på Lammefjorden, hvor det var muligt med specialproduktion. Det er det, jeg brænder for; kartofler og frø. Det er nok en interesse, jeg har derhjemmefra og fra de steder, jeg har arbejdet. Derfor blev det Stubberupholm. Størrelsen passede også godt, rent arbejdsmæssigt, til én mand. Og så ligger den på det tykkeste dyndlag her på fjorden, så der er masser af næring, og jeg kan lave nogle pæne, blanke kartofler.
Kartoflerne fra Stubberupholm leveres til Storøhage Kartofler.
I gang i rette tid
Inden han købte Stubberupholm, havde Emil kigget på andre ejendomme. Han ville gerne i gang med sit eget, fordi han syntes, at han med sine 29 år havde alderen til det.
- Og min far var ikke pensionsmoden, så jeg tænkte, at jeg måtte finde min egen ejendom. Ellers er du lige pludselig 40 år, og jeg ville gerne i gang, mens jeg havde det drive, der skal til. Jeg havde arbejdet derhjemme og på nogle andre ejendomme og havde også været et halvt år i Minnesota, USA, fortæller Emil, som er agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole 2012.
Sammen med sin far driver han nu cirka 300 ha. Sidinge Fjordgård drives primært med korn, græsfrø, havefrø og lidt kartofler. Jorden på Sidinge Fjord er lidt mindre leret end på Lammefjorden.
En udfordrende start
Emil fik en udfordrende start, da han i 2018 endelig kunne begynde at dyrke sin egen jord. 2018 var et tørkeår, hvilket især gik ud over kartoflerne og udlægget af rapgræs, hvor byggen tog al vandet. Til gengæld klarede kornet sig langt over, hvad han forventede.
Året sluttede på skønneste vis, da han og kæresten Anne 1. juledag fik datteren Nanni.
Anne og Emil med datteren Nanni, som de blev forældre til i julen 2018.
Drænene skal være tip-top
Om sine mere langsigtede planer siger Emil: - Nu skal vi have dette her op at køre. Der er nogle mangler, som jeg skal have optimeret, blandt andet drænene. Jeg bruger meget energi på, at drænene er i orden, så vandet kan komme væk.
- Med vores produktion af rodfrugter kommer vi til at køre meget i markerne, mens de er mest våde i efteråret, så det vil også belaste jorden. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til, at vi får den nye pumpestation i denne ende af fjorden sat i gang. Den vil betyde, at vi bedre kan styre vandet, og jorden bliver mindre sumpet.
Noget jeg kan være stolt af
- Hvad angår bedriften i øvrigt, tænker jeg, at det også her mest vil handle om at optimere på det, jeg har. I stedet for at satse på én afgrøde, som jeg bliver afhængig af, vil jeg hellere prøve at løfte indtjeningen på hele sædskiftet.
- Jeg skal ikke nødvendigvis ud og købe mere jord. Jeg vil hellere have noget, jeg kan være stolt af, og lave nogle ting, jeg kan stå inde for. Når jeg kigger ti år frem, har jeg måske lidt mere jord og en fast medhjælper, men ellers kan det godt ligne det, jeg har i dag.
Til gården hører kølehus, maskinhus, kornlager og et stuehus på 350 kvm.