Boje Skytte og Inge-Lise er flyttet op på åsen efter 45 år på fjorden; først som forvalter på Stubberupholm og så som ejer af Brogaard.
Er der noget, der ligger Boje Skytte på sinde, så er det at sætte lighedstegn mellem lammefjordsprodukter og kvalitet. Efter 45 år som avler på Lammefjorden agter han nu at træde et skridt tilbage på Brogaard ved Fårevejle og få yngre kræfter involveret i ledelsen.
Boje Skytte, som 17. maj fyldte 70 år, har længe været en af profilerne fra Lammefjorden. Han er en pioner inden for økologisk produktion, og han er formand for vaskeriet Gulerodsgruppen A/S. Her har han oplevet en faldende produktion af de berømte lammefjordsgulerødder, og det ærgrer ham. Omvendt mener han, at det mindre udbud også kan vendes til noget positivt: hellere dyrke lidt mindre og få en højere pris.
- Jeg vil rigtigt gerne, at lammefjordsgulerødder bliver et højprisprodukt. Det kunne godt være lidt i stil med Beaujolais-vine, hvor butikkerne og forbrugerne ved, at der kun er en begrænset mængde hvert år, og hvis man vil have nogen, må man betale, hvad de nu koster.
Aldrig i en discountpose
Boje Skytte har dog også et håb om, at der dyrkes flere gulerødder på Lammefjorden. Gulerodsgruppen har forhandlet sig til en prisstigning hos COOP, og det kan måske få udviklingen til at vende.
- Vi skal levere både konventionelle og økologiske gulerødder. Brogaarden kan sammen med Arnakke og familien Mejnertsen producere alle de økologiske gulerødder, som COOP skal have, men vi mangler faktisk konventionelle.
- Derfor kommer vi til at hente gulerødder i Jylland. Dem kan vi putte i discountposerne og så levere lammefjordsgulerødder i lækker indpakning til en høj pris. Du må aldrig komme en lammefjordsgulerod i en discountpose. Forbrugerne må ikke tro, at de kan få kvalitet til discountpris, fastslår Boje Skytte.
Tilfældet førte til Lammefjorden
Boje Skytte stammer fra Lolland. Han var forvalter på Hverringe Avlsgaard ved Kerteminde, da han for 45 år siden fik lyst at prøve nogle andre afgrøder end korn. Tilfældighederne førte ham til en forvalterstilling på Stubberupholm på Lammefjorden, som dengang var ukendt land for ham, men grøntsagsdyrkning lød som en spændende udfordring.
Gennem årene har han dyrket både gængse og mere utraditionelle grøntsager. Det tog især fart, da han i 1983 købte Brogaard med 33 ha, som er nabo til Stubberupholm. Her havde den tidligere ejer dyrket pastinakker til COOP. Sammen med persillerod, rødbeder og økologiske gulerødder og øko-kartofler er det i dag hovedafgrøderne på Brogaard.
Eneste stikløgsproducent
Og så er der stikløgene, som Brogaard er ene om at dyrke i Danmark. Det var en produktion, som Boje Skytte tog med fra Stubberupholm og nu har arbejdet med i 45 år. I de første år blev de leveret i poser til butikker i Danmark, men i dag går 90 procent til eksport til grossister i Frankrig, Tyskland og Baltikum.
- Vi var oppe på at dyrke 40 ha, men har i år kun dyrket 25 ha. Til gengæld har prisen været god i år, så jeg håber, at Brogaard kan fastholde den produktion. Lammefjorden er god til stikløg, fordi jorden helst skal være porøs og stenfri.
- Vi har maskiner, der kan sortere 15-25 ton stikløg om dagen. Det bliver til et helt pænt antal løg, for der går 400-500 løg på et kilo. Vi producerer 500-600 ton nu, men har været oppe over 1.000 ton. Det er hollænderne, der sidder på markedet og sætter prisen. Stikløg er en biproduktion for os, og hvis prisen ikke er ordentligt, vil jeg hellere smide løgene ud end sælge dem for billigt. Går du først ned i pris, rammer det dig igen året efter.
Vi er en handelsvirksomhed
Brogaard har i år måtte købe 100 ton stikløg i England for at opfylde sine kontrakter med kunderne. Ifølge Boje Skytte er gården i dag lige så meget en handelsvirksomhed som et landbrug. Der bliver købt og solgt produkter. Brogaard er COOPs eneste leverandør af pastinak, persillerod og rødbeder, både økologiske og konventionelle.
Økologi er forretning, ikke religion
Den økologiske produktion kom i gang, da han i 2000 forpagtede Stubberupholm. Den var i mellemtiden lagt om til økologi.
- Økologien griber om sig. Vi laver ikke økologi, fordi vi er religiøse, men fordi det er en forretning. I min verden skal vi aldrig være 100 procent økologiske, for der vil altid også være efterspørgsel på det konventionelle. Og jeg synes også, at forbrugerne selv skal kunne vælge i butikken. Vi laver nogle mixposer til COOP med pastinak, persillerod, rødbeder og gulerødder. Her er salget af de konventionelle poser langt større end de økologiske. Der kan forbrugeren selv vælge.
Boje Skytte synes dog, at hans kolleger på Lammefjorden er lidt for tøvende med at følge den økologiske strømning: - Økologi er ikke et forbigående fænomen, og vi kan også godt tjene penge på at levere økologiske rodfrugter. Det kan blive en god mulighed for Lammefjorden, siger han.
Bedriften er gjort klar til salg
For to år siden omdannede Boje Skytte bedriften til et aktieselskab, Brogaard Fårevejle A/S. Samtidig flyttede han og Inge-Lise fra gården og op på Åsvej.
Virksomheden har fire mand i markbruget og knap ti i pakkeriet. Når der er mest travlt med stikløg, er der over 20 ansatte. Til gården hører ca. 170 ha. Med forpagtninger og lejeaftaler drives ca. 500 ha, heraf halvdelen som økologisk.
Den største forpagtning er 125 ha, som tilhører Dragsholm Slot, og som nu lægges om til økologisk drift. Brogaard har passet slottets jord i 20 år.
