Salat med asparges og pastinak
Kategori: Salat
Ingredienser
½ kg grønne Lammefjordsasparges
½ kg skrællet pastinak
1 rødløg
2 fed hvidløg
3½ spsk olivenolie
1 dl kærnemælk
1 citron
Frisk mynte og dobbelt så meget bredbladet persille
Tilberedning
Skær bunden af aspargesene og skær dem på skrå til nogle aflange, tynde stykker. Skær pastinakken i tynde skiver på langs. Skær skiverne på skrå til nogle tynde stave, som passer i størrelsen til aspargesene.
Skær rødløget i fine små stykker. Hak persillen fint og mynten lidt grovere. Riv citronskallen fint og pres saften. Vend det hele sammen med resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber.
Det er vigtigt, at grøntsagerne er skåret i så fine stykker, at de kan spises hele!