Hjemmelavede kartoffelchips
Ingredienser
1kg Lammefjordskartofler
1 l olie
Salt
Tilberedning
Vask kartoflerne og skær dem i tynde skiver (evt. på en pålægsmaskine).
Lad skiverne ligge i vand et stykke tid. Tag dem op og lad dem dryppe helt af.
Varm olien op i en gryde, der skal være så stor, at olien kun fylder 1/3 af gryden. Når olien syder omkring en tændstik, som du stikker ned i olien, er olien varm.
Fritér nu kartoflerne gyldne. De må ikke falde sammen, når de tages op med hulske.
Lad kartoflerne dryppe af i en si, på en rist eller på køkkenrulle. Drys med salt.
Olien må ikke ryge, så er den for varm. Hav altid et låg parat, hvis der opstår ild - aldrig vand.