Den 23. september 1874 - en onsdag - blev dæmningen fra Audebo til Gundestrup komplet. Det sidste 60 meter store gab ude på midten kunne lukkes den dag.
Derefter var det tid at sætte udtørringen af den inderste del af Lammefjorden i gang. Den proces er velbeskrevet gennem tiden. Men hvad med den våde Lammefjorden, den ydre del ude på den anden side af dæmningen?
Lammefjorden var godt fiskevand, og mange familier omkring den oprindelige, store fjord boede på små husmandssteder og supplerede indkomsten med at fiske. Det ville de - med dæmningens færdiggørelse - blive afskåret fra. I den forbindelse fik 26 mænd fra nordsiden og 19 fra sydsiden erstatning: 1.600 kr. til hver af dem fra nord og 960 kr. til dem fra syd. Omregnet til år 2021 vil det svare til cirka 120.000 og ca. 70.000 kr.
Ål fra søen var en delikatesse i Berlin
I mange år efter inddæmningen var der en stor sø inden for dæmningen, indtil udtørringen var endelig i 1943.
Fiskeriet i søen var godt, til sidst dog kun egnet til ål. Til gengæld blev der sat åleyngel ud i så rigelige mængder, at ikke alle kunne afsættes på det danske marked. I stedet lå tyske fartøjer ved dæmningen, hvor de blev lastet med ål fra søen, hvorefter turen gik mod Tyskland. Lammefjordsål var en delikatesse på datidens restauranter i Berlin.
Kutterne i Gundestrup
På den udvendige side af dæmningen var der stadig et ganske stort erhvervsfiskeri, og flere kuttere hørte hjemme i Gundestrup, der hvor bådelavet nu holder til. Særligt i 1940'erne-50'erne tjente nogle af fiskerne i Lammefjorden gode penge.
De sidste kuttere fra Gundestrup blev afhændet i 1990’erne, og i dag er der kun få personer tilbage, som har oplevet den tilværelse.
Erik Nielsen (foto) var en af de sidste fra det lokale erhvervsfiskeris tid. Erik var barn af en fiskerfamilie og levede et aktivt liv som fisker på Lammefjorden.
Han havde ikke egen kutter, men hjalp sin morbror, Harald Nielsen, der ligesom de øvrige fjordfiskere fra Gundestrup levede af at fange ål, rejer og fladfisk. Det skete fra kutteren "Elisabeth", som Harald havde overtaget fra sin far, Chr. Nielsen. To andre morbrødre, Jens og Laurits, fiskede fra deres egen kutter, "Fauna", der med sine 30 fod var en af de største i fjorden. De fiskede også med den i Kattegat og Øresund.
Erik Nielsen fortæller om fiskeriet i Lammefjorden
Erik døde i august 2021, 87 år gammel. Kort forinden nåede vi at interviewe ham om tilværelsen som erhvervsfisker på Lammefjorden. Følgende er et uddrag af interviewet, der fandt sted 14. maj 2021.
- Vi begyndte at sætte kroge kl. 18-18.30 og var færdige ved 21-tiden. Så ankrede vi op og sov ombord, indtil vi halede dem ind igen klokken 4.30 næste morgen. Vi var hjemme igen ved 8-tiden. Så skulle vi klare kroge op henne på stranden.
- Vi var færdige til middag. Så gik vi hjem og fik mad og sov til middag til henad kl. 14. Så tog vi på stranden igen, når klokken var 15, for at fange agn, og så begyndte vi at sætte igen. Sådan gik det hele døgnet fra mandag til søndag. Jeg var 15 år, da jeg begyndte. Vi var kun os to - eller tre nogle gange - på båden. Det var der også på de andre kuttere.
- Vi fiskede fra april til midten af december; sild, skrubber, makreller, fladfisk, torsk, ål og rejer – der var lidt af hvert. Vi fiskede med ålegarn og sildebundgarn. Det var ud og røgte garn om morgenen, og så til Holbæk med fangsten til salgsforeningen og så ud og sætte garn igen.
Maleri med kuttere trukket på land ved Sidinge.
Fangsten blev sendt med rutebilen
- Alt, hvad vi fangede, landede vi i Holbæk. Nogle gange, hvis ikke vi gad sejle derned, sejlede vi hjem, så vi kunne nå rutebilen i Gundestrup klokken 8. Så stoppede vi den, og så tog chaufføren fisken med til Holbæk. Så skulle han ringe til salgsforeningen og sige, at nu var der kommet så og så mange kasser til Holbæk, og så kunne de køre op på rutebilstationen og hente dem. Det var meget nemmere. Så var vi fri for at ligge og sejle. Det tog jo to timer at sejle hjem fra Holbæk.
- På en god dag, hvor vi havde flyndergarn ude, kunne vi lande tæt på 100 kg.
Hvordan ser det ud i dag med fiskeriet i Lammefjorden?
- Der er jo ingen ål mere. Hvad der er sket med dem, ved jeg ikke. De var vigtige dengang. Når man ikke kunne fange torsk mere, begyndte man at sætte bundgarn og fange blankål om efteråret.
- I min tid satte vi jo bare garn og kroge ud. Nogle gange var der både fire og fem både herinde og sætte ålekroge. Også både udefra, bl.a. Orø. Om foråret havde de sildegarn og stod herude ved dæmningen og ude på bredningen ved Stokkebjerg og op mod Hundested.
En af kutterne fra Lammefjorden, Svend Aage Danielsens "Haabet".
Alle kendte alle
Hvordan var stemningen og miljøet omkring fiskelejet i Gundestrup?
- Vi var vel seks-syv kuttere, der holdt til i Lammefjorden. Alle var ude og fiske hver dag, og vi mødte altid hinanden. Nogle var på vej ud, nogle var på vej til Holbæk, og nogle var på vej hjem. Vi hilste på hinanden. Alle kendte jo alle; også dem der kom fra de andre steder.
- Vores fiskeleje lå, hvor der nu er fyldt op til marinaen. Kutterne var fortøjret med trosser til pæle ude i fjorden. Der lå også nogle ved Atterup. Inde på land havde vi plads til at brede bundgarnene ud, og så var der også stejleplads, hvor vi hængte flyndergarnene op.
Det sluttede i 1990'erne
- Jeg fiskede med min morbror, indtil han blev syg i 1978 og døde i 1980. Så jeg måtte stoppe i 1978. Du kan ikke fiske fra en kutter ene mand, og jeg kunne heller ikke lave så meget mere.
- Så jeg blev bevilget førtidspension, og kutteren blev solgt til Haralds nevøer, Bent og Børge, som også fiskede fra Gundestrup. Bent døde midt i 1990'erne, og så stoppede Børge med at fiske fra kutter.
Svend Aage Danielsen, Plejerup, var den sidste erhvervsfisker med kutter, der hørte hjemme i Lammefjorden. Han husker ikke selv, hvornår han solgte den. Han kom med ud at fiske allerede som 10-årig og er nu i 2021 - som 85-årig - jævnligt en tur ude i jollen for at se til sine garn.
Kortet viser (blå indramning) den udtørrede del af Lammefjorden, der fylder noget mere end 'den våde Lammefjorden' på den anden side af dæmningen og pumpestationen.
Nutidens fiskeri - rejer og muslinger
Selv om det lokale erhvervsfiskeri ophørte, har den våde del af Lammefjorden fortsat tiltrukket fiskere fra andre steder. En kutter fra Holbæk har de seneste år fisket muslinger i Lammefjorden, men ikke i år. Den pågældende fisker fortæller, at han holder en pause med Lammefjorden for at undgå overfiskeri af muslinger; der skal helst gå tre år imellem for at sikre bestanden.
Peder Nielsen fra Ejby, som i flere år havde forretningen Peders Fisk i Holbæk, er stadig en hyppig gæst på Lammefjorden, hvor han fanger fjordrejer i store mængder ved Sidinge.
- Mens jeg havde forretningen i Holbæk, begyndte jeg at aftage fisk fra lokale fiskere, som ellers havde leveret til Fiskernes Fællessalg. Nogle af de første, jeg fik fra, var Svend Aage Pedersen i Gundestrup samt Bent og Børge fra Gundestrup. På det tidspunkt havde de kun fået 3 kr. kiloet for rejerne, men jeg betalte dem 30 kr., så jeg fik hurtigt flere leverandører.
- Fjordskrubberne kunne jeg også nemt sælge. På en fredag solgte jeg 160 kg skrubber fra Svend Aage i Gundestrup og måtte ringe til ham om aftenen og spørge, om han kunne fange nogle flere til næste morgen. Han tog ud med det samme og satte garn, selv om han havde gæster, og næste morgen stillede han med 80 kg skrubber.
Lammefjorden er et godt fiskested
- Lammefjorden var et godt fiskested, og det tror jeg for så vidt også, at det stadig er med skrubber. Rejer har også været godt. De er sløjet lidt af nu, men de kommer igen.
- Jeg kan huske, at et par af fiskerne i 1957 fangede for 50.000 kr. på en uge, og siden manglede de aldrig penge, fortæller Peder, som mener, at der var fem kuttere ved Sidinge og lidt flere ved Gundestrup.
Fjordrejer er kostbar delikatesse
Selv fisker og handler han primært med rejer og køber blandt andet fra fiskere på Møn. Ved Sidinge, hvor han plejer at fiske, har det været tyndt med rejer i år (2021). Andre år har han været oppe at fange 157 kg på en dag.
- Jeg ved ikke, om det er rejepest, der har ramt. Hvis det er, så går der fem-seks år, før bestanden er bygget op igen.
Fjordrejer er en sand delikatesse. Pillet koster de mellem 1.500 og 1.800 pr. kg, og Peder sælger rigtig mange til grossister i København, hvorfra de går videre til restauranterne.
Han har normalt 20 garn ved Sidinge og fanger de første rejer i februar-marts og de sidste i november-december.
Næste generation er truet
Mens det kniber med rejer i år, har Peder konstateret, at der er mange ål i Lammefjorden nu. Men dem må han ikke fange pga. kvotesystemet.
- Andre fiskere lever af at fange ål, men der går ikke mange år, før der ikke er flere ålefiskere, er jeg bange for. De fleste af dem er oppe i 60'erne, og myndighederne er ikke meget for at give nye tilladelser. Det er synd, for de unge kan ikke komme i gang og leve af fiskeriet, hvis de ikke må tage ål, siger Peder.
Han vurderer, at der i hele Isefjordsområdet i dag kun er en håndfuld fiskere, som lever af at fiske.
Erhvervsfiskere i Lammefjorden anno 1935
Fra bogen Dansk Fiskeristat (1935 - Dansk Erhvervsforlag)
I alt var der cirka 160 erhvervsfiskere i den sydlige del af Isefjorden:
Lammefjorden, Tuse Næs, Orø, Holbæk og Ejby. Heraf 32 fra Lammefjordsområdet.
Medlemmer (erhvervsfiskere) fra Lammefjorden
Aksel Christiansen, Atterup
Peter Christiansen, Atterup
Laurits Eriksen, Gundestrup
Severin Hansen, Hølkerup
Valdemar Hansen, Hølkerup
Niels Juel Henriksen, Gelstrup
Aksel Jensen, Atterup
Anders Jensen, Hølkerup
Carl Julius Jensen, Atterup
Christian Jensen, Underød
Jens Jensen, Atterup
Jens Peter Jensen, Hølkerup
Laurits Jensen, Atterup
Otto Jensen, Atterup
Jørgen Jørgensen, Audebo
Jørgen Viggo Jørgensen, Audebo
Frederik Mortensen, Gundestrup
Chr. Nielsen, Gundestrup
Harald Nielsen, Gundestrup
Jens Nielsen, Gundestrup
Laurits Nielsen, Gundestrup
Julius Olsen, Hølkerup
Carl Petersen, Hølkerup
Christian Pedersen, Sidinge
Hans Petersen, Sidinge
Hans Petersen, Hølkerup
Marius Petersen, Gundestrup
Peter Petersen, Sidinge
Valdemar Petersen, Hølkerup
Viggo Petersen, Hølkerup
Bernhard Sørensen, Atterup
Carl Sørensen, Atterup