<h1>Podcast: Sådan blev Lammefjorden tørlagt</h1>
Af Ulrik Larsen

Podcast: Sådan blev Lammefjorden tørlagt

Hør Arne Andersen fortælle den forrygende historie om, hvordan Lammefjorden i 1870'erne blev delt af en dæmning tværs over fjorden, så den inderste del kunne tørlægges. 

En midlertidig bro med skinner fra Audebo til Gundestrup, 120 tipvogne og 60 heste. En million ton jord og opfyld. Og et mandskab på flere hundrede løsarbejdere.

Det skal der til, hvis du vil bygge en 2,3 km lang dæmning tværs over en fjord, hvor der er op til 7,5 meter dybt. 

Og hvis du så også vil tømme den 55 kvadratkilometer inddæmmede fjord for vand, skal du bygge på pumpestation. Så er det ellers bare i gang. Forvent at du skal pumpe 550.000 kubikmeter vand ud for hver centimeter, du vil sænke vandstanden.

For at hindre regnvandet fra det høje opland i at løbe ud på fjorden, skal du også lige grave 42 km kanal hele vejen rundt om det inddæmmede areal, der er på størrelse med Amager.

Det lyder uoverkommeligt, men var ikke desto mindre hvad der skete tilbage i 1870'erne. Et projekt af nærmest ufattelige dimensioner - fuldt udført for kun private midler. 

Arne Andersen, Lammefjorden

Klik på afspilleren herunder og hør Arne Andersen fortælle historien.