Af Arla
Rødkålssalat med appelsin, valnød og salatost
Sprød rødkålssalat med masser af syre og umami. Rødkålssalaten er fantastisk på en buffet eller til frokost, men er også et oplagt match til julens fede spiser, andesteg, flæskesteg og medister. Den sprøde og farverige salat både pynter og smager.
Kategori: Salat
8 personer
Ingredienser
400 g fintsnittet rødkål
½ dl æbleeddike
4 appelsiner
100 g valnøddekerner
3 gulerødder (ca. 225 g)
75 g grofthakkede tørrede tranebær
200 g smuldret salatost
200 g groftrevet blomkål
Tilberedning
Vend rødkål sammen med eddike og stil det på køl i ca. 20 min.
Skær skal og hinder af appelsinen - følg frugtens form.
Skær langs appelsinbådenes hinder så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med.
Skræl gulerødderne og fjern top og bund. Lav lange brede strimler, brug fx en tyndskræller (ca. 100 g i alt).
Vend halvdelen af alle ingredienserne sammen med den marinerede rødkål, brug resten til pynt.
Pynt med friskkværnet peber.