Den 3. april 1873 blev spaden sat i jorden på Audebo Mark, og dermed var byggeriet af Audebodæmningen sat i gang. Det var startskuddet til det store projekt, der endte med indvinding af 55 kvadratkilometer tidligere fjordbund til frugtbar landbrugsjord og bosted for mere end 3.000 mennesker.
100 års jubilæet i 1973 var derfor en stor festdag, hvor Dronning Margrethe og Prins Henrik deltog. Efter en 40 minutters biltur Lammefjorden rundt med H. Holm Clausen, Hagesholm, (formand for festudvalget) som guide, indfandt de sig til selve markeringen af jubilæet - nemlig afsløringen af det store mindesmærke lige på det sted, hvor det sidste hul i dæmningen blev lukket den 23. september 1874.
H. Holm Clausen, formand for festudvalget, hilser regentparret velkommen til markeringen af de 100 år.
Dronningen tog ordet
Uventet for arrangørerne ønskede dronningen at sige et par ord ved afsløringen for at "mindes de fremsynede mænd, som fik ideen til inddæmningen og tog det slid og slæb, det måtte have været at skabe det smukke område, som vi lige har stiftet bekendtskab med."
"Jeg vil ønske, at de folk, som bor på Lammefjorden, fortsat må føle glæde og stolthed ved at bo og virke i dette blomsterbed", sagde dronningen ifølge avisreferatet.
Senere på dagen fik majestæten overrakt et eksemplar af Uffe Grosens bog, 'Lammefjordens historie', som i 1973 kom i en opdateret udgave med tilføjelser fra konsulent Harald Jensen, Asnæs.
Amtmand V. Weddell-Weddellsborg fik de mange tusinde deltagere på dæmningen til at udbringe et nifoldigt leve. (Foto: Steen Rasmussen).
Relief udført af Holmer Trier
Det store kunstværk blev realiseret på initiativ af Lammefjordens Dige- og Pumpelag, som bad Holmer Trier, Vallekilde, udføre det. Mindesmærket viser de forskellige faser af udtørringen.
Selve afsløringen af værket blev foretaget af fire gardere og en leder fra Holbæk Garden under overværelse af regentparret og de mange indbudte gæster. I øvrigt havde alle 1.800 skolebørn i Dragsholm Kommune fået fri fra skole for at kunne deltage i festlighederne.
Affotografering fra Sjællands Tidendes omtale af afsløringen. Den flotte kongekrone foran mindesmærket - fremstillet af tulipaner på foranledning af Gertrud Clausen, Stubberupholm - forsvandt i øvrigt sporløst senere på dagen...
En interesseret dronning
Efter afsløringen spadserede de kongelige og resten af selskabet med Holbæk Garden i spidsen til pumpestationen, hvor daværende pumpemester Finn Pedersen viste rundt.
- Dronningen var meget interesseret i udstillingen og hele anlægget. Egentligt var der kun afsat en halv time til besøget, men regentparret blev her i halvanden time, husker Finn Pedersen.
Prins Henrik studerer en detalje på pumpestationen sammen med H. Holm Clausen og - i baggrunden - politimester Jørgen Langkilde, Holbæk. (Foto: Steen Rasmussen).
Senere på dagen var der reception på Hotel Strandparken i Holbæk og om aftenen stor folkefest i Fårevejlehallen.
Men dagens hovedpunkt var afsløringen af mindesmærket. Det foregik i øvrigt i et herrens blæsevejr, hvor hele flagalleen var blæst omkuld om natten, men nåede at blive rejst igen, før regentparret ankom ved 9-tiden.
Frede Kristensen, formand for Lammefjordens Dige- og Pumpelag, taler ved jubilæumsdagen på dæmningen.
Inspiration fra Holland - men vores er flottere
Mindesmærket var en bekostelig affære. Det menes at have beløbet sig til cirka 75.000 kr., som Dige- og Pumpelaget havde sparet op. Forud var bestyrelsen på studietur til Holland for at se monumentet på Afsluitdijk ved Zuiderzee.
- Det kan godt være, at deres dæmning er længere, 32 km mod vores 2,3 km. Til gengæld er vores mindesmærke flottere end deres. Det er blot et maleri på nogle fliser, bemærker Finn Pedersen.
Holmer Trier var kendt som maler, men lavede også flere keramiske værker - og fik i øvrigt hjælp af sin hustru, Aase Trier, med at farvelægge relieffet.
Skitsen blev udarbejdet på et kæmpelærred i gymnastiksalen på Vallekilde Højskole.
Holmer Trier i gang med sin store skitse i gymnastiksalen på Vallekilde Højskole.
Lavet med indfarvet ler
De 238 kakler, der indgik i mindesmærket, blev brændt på Knabstrup Teglværk. Her var Marianne Olsen, Holbæk, laborant og en del involveret i tilblivelsen af værket.
- Jeg lavede farverne, der blev brugt. Vi anvendte indfarvet ler, fordi Trier ønskede en mat overflade. Jeg måtte udføre flere farveprøver, før han fik de farver, han var ude efter.
- Relieffet er lavet i stentøj af bedste kvalitet og brændt ved en meget høj temperatur, tæt på 1.200 grader. Derfor blev det en kostbar løsning. Til gengæld også meget holdbar, fordi stentøj ikke kan suge vand, der ellers kan medføres frostsprængninger om vinteren, forklarer Marianne Olsen.
Et puslespil med 238 brikker
Værket var så stort, at det ikke kunne være i keramikovnen i Knabstrup på én gang, men måtte brændes over flere dage.
Opgaven med at lægge det store "puslespil" ude på dæmningen var overladt til murermester Johs. Brandt, Svinninge, og blev udført af svendene Niels Ravnsbæk og Henning Larsen. Det skete under udfordrende arbejdsforhold på den skrå dæmning, hvor det var sin sag at få brikkerne lagt.
Mindesmærke påkørt af snerydder
Så nu i 2023 er det ikke bare dæmningen, der har 150 års jubilæum, men også relieffet fylder rundt. Værket har i de 50 år modstået tidens tand godt, selv om det ligger ret udsat, tæt på den befærdede Nykøbingvej. Det skyldes den førnævnte løsning med stentøj brændt ved ekstra høj temperatur.
Finn Pedersen husker kun en enkelt større skade, nemlig da en snerydningsmaskine kom på afveje og ramte det, så nogle af kaklerne måtte skiftes ud. På det tidspunkt var Knabstrup Teglværk nedlagt, så de måtte fremstilles andetsteds.
På jubilæumsdagen var der i øvrigt storstrejke i Danmark, og aviserne udkom ikke. Men da første udgave efter strejken udkom 11. april, fik den hele armen med stor dækning i bl.a. Holbæk Amts Venstreblad.
På jubilæumsdagen fik Dige- og Pumpelaget kontantgaver for ca. 117.000 kr. De blev investeret i obligationer, så der hvert år i en årrække kunne uddeles et antal legater til unge fra området.
