Ole har været over det hele

Ole Olsen har nået lidt af hvert i sin karriere inden for produktion og salg af grøntsager. 

I mange år solgte han solgte gulerødder til svenske butikskæder. Når der ikke var flere danske, importerede han gulerødder fra Italien og satte på et tidspunkt, sammen med sin bror, en produktion op på Sicilien. Brødrene havde i en periode også et gulerodsvaskeri i Rødbyhavn foruden deres oprindelige i Sneglerup.

Brødrene gik konkurs, og Ole blev ansat som salgschef i Lammefjordens Salgsselskab, som han senere overtog. I det regi overtog han et  gulerodsvaskeri på Hørve Kanalvej, nu ejet af sønnen Kenneth. 

Og så har han da også lige nået at eje og drive Danmarks største drivhusgartneri på Masnedø.

Du kan høre Ole fortælle om det hele i denne podcast