Fem finalister klar til Grand Cru

Så har vi finalisterne til årets Grand Cru-finale, hvor dommerne skal kåre årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden.
I finalen for Grand Cru gulerod er Almegård (med to sorter: Bolero og Brilliance) og Brogaard med sorten Nevado.
De to finalister til Lammefjorden Grand Cru gulerod.Jens Møller Olsen (tv) fra Almegård og Tom Christensen fra Brogaard mødes i finalen, hvor Almegård har to sorter med.
Kartoffelfinalen står mellem Anders Biltoft Kristensen, Slotsgården (sorten Madeira), Peter Anker Nielsen, Storøhage Kartofler (med Nobless) og Kristian Juel Jensen, Hørve (med Belana).
Finalisterne til Lammefjorden Grand Cru kartoffel.
Finalisterne til Grand Cru-kartoffel: Anders Biltoft Kristensen, Kristian Juel Jensen og Peter Anker Nielsen.
De to Grand Cru-vindere kåres onsdag den 7. oktober. I år desværre uden vores store og medlevende publikum. Men vi har igen et kompetent dommerpanel med Claus Henriksen fra Dragsholm Slot, Søren Wiuff fra Gislinge Lammefjord og Sten Jørgensen, tidligere medarbejder på P4 Sjælland.
Konferencier ved finalen bliver grøntsagslaugets formand Hans Møller Olsen.
Lammefjorden Grand Cru gulerod og kartoffel.
Finalisterne blev udvalgt i forbindelse med generalforsamlingen i Lammefjordens Grøntsagslaug onsdag aften.