Finalen i Lammefjorden Grand Cru 2020

Jens Møller Olsen og Kristian Juel Jensen præmieret for bedste gulerod og bedste kartoffel.

Lammefjorden - en god bid af Danmark

Jens Møller Olsen (t.v.), Almegård, og Kristian Juel Jensen, Søvang, leverede den bedste gulerod og den bedste kartoffel, da Lammefjordens Grøntsagslaug onsdag den 7. oktober holdt Grand Cru finale.

Lokale dommere
Kåringen foregik under anderledes former i år pga. Corona. De seneste år er Grand Cru finalen holdt på Audebo Pumpestation – hjertet i at holde Lammefjorden tør – med et stort publikum. I år foregik under begrænsede former hos Storøhage Kartofler A/S.

Dommerpanelet bestod af (fra venstre på foto) køkkenchef Claus Henriksen, Dragsholm Slot, Sten Jørgensen, tidligere journalist på P4 Sjælland, og grøntsagsproducent Søren Wiuff, Gislinge Lammefjord.

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

Samme proces som en Grand Cru vin
Hans Møller Olsen, formand for grøntsagslauget og dagens konferencier, oplyste i sin velkomst, at den første Grand Cru-gulerod blev kåret i 1997, efter at lauget havde fået Danmarks første BGB-godkendelse på Lammefjordsgulerod.

- BGB er EU’s kvalitetsordning for lokale fødevarer. Hele den proces, vi var igennem for at få vores gulerod godkendt for sin lokale tilknytning, svarer det, hvad en fransk vin skal igennem for at få prædikatet Grand Cru. Derfor var det oplagt også at kåre Lammefjordens Grand Cru gulerod, og det har vi gjort lige siden. Og fra 2016, hvor Lammefjordskartofler opnåede BGB, har vi også kåret en Grand Cru kartoffel.

Seks at vælge imellem
Normalt er publikum med til at bestemme vinderne, men i år blev det klaret alene af dommerpanelet med køkkenchef Claus Henriksen, Dragsholm Slot, Sten Jørgensen, tidligere journalist på P4 Sjælland, og grøntsagsproducent Søren Wiuff, Gislinge Lammefjord.

Dommerne fik serveret de tre gulerødder og de tre kartoffel-sorter, der var kvalificeret til finalen. Hos gulerødderne var det sorterne Brillyance og Bolero (begge fra Almegård) og Nevado fra Brogaard. De tre kartofler i finalen var Belana fra Kristian Juel Jensen, Søvang, Nobless fra Storøhage Kartofler, og Madeira fra Anders Kristensen, Slotsgården.

Brillyance for første gang
Dommerne tyggede, kommenterede og bedømte gulerødder og kartofler ud fra blandt andet udseende, smag, farve, struktur. For kartoflerne var de enige om Belana som den bedste, mens Brillyance hos gulerødderne vandt med dommerstemmerne 2-1 over Nevado. Det er første gang, at Brillyance kåres som Grand Cru.

Således gik diplomerne til dyrkerne Kristian Juel Jensen og Jens Møller Olsen.

Grand Cru uge i Odsherred
Odsherred står i uge 42 i Grand Cruens tegn, hvor 11 af egnens førende spisesteder serverer særlige menuer med årets Grand Cru gulerod og kartoffel garneret med andre af Lammefjordens produkter.

Billederne fra finalen er taget af fotograf Claus Starup.

Lammefjorden - en god bid af Danmark

Finalefeltet: Tom Christensen, Brogaard, Jens Møller Olsen, Almegård, Kristian Juel Jensen, Søvang, Peter Anker Nielsen, Storøhage Kartofler, og Anders Biltoft Kristensen, Slotsgården.

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

 

Lammefjorden – en god bid af Danmark gulerødder kartofler

Årets Grand Cru gulerod og kartoffel

Siden 1997 er årets bedste gulerod blevet kåret som Årets Grand Cru Gulerod. Og i 2016 kom kartoflerne også med. Hvert år i oktober finder uafhængige dommere og publikum frem årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre