Årets Grand Cru Gulerod 2007

Årets Grand Cru Gulerod 2007 er netop kåret. Lammefjordens Grøntsagslaug har for 11. gang i dag kåret Årets Grand Cru vinder og kunne i år med stolthed præsentere et eksklusivt kulinarisk arrangement på det stemningsfyldte Dragsholm Slot på Lammefjorden i Odsherred.

De tre finalister, Hans Møller Olsen, Anders B. Kristensen og John Nielsen har alle klaret prækvalificeringen blandt alle avlerne på Lammefjorden og stillede alle tre op i konkurrencen om førstepladsen og den ærefulde anerkendelse for at have dyrket årets bedste gulerod på Lammefjorden. Bedømmelsen foretages ud fra vurderinger om smag, udseende, sprødhed, saftighed og egnethed - alle betydningsfulde værdier for en god kulinarisk oplevelse ved spisning af gulerødder.

Dommerpanelet bestod af:

  • Alice Sørensen - Souschef i Fødevarestyrelsen
  • Thomas Roland - Analysechef i Forrbugerrådet
  • Per Thøstesen - Fodboldlandsholdets kok, køkkenchef på Bistro Boheme
  • Adam Price - Madskribent og restaurantanmelder, Politiken

Gulerodsavler Hans Møller Olsen (ses i midten) Almegården, Højby Sj. blev dette års stolte vinder af Årets Grand Cru Gulerod 2007 med gulerodssorten Bolero

Gulerodsavler Hans Møller Olsen (ses i midten) Almegården, Højby Sj. blev dette års stolte vinder af Årets Grand Cru Gulerod 2007 med gulerodssorten Bolero. Det er i år tredie gang, at Hans Møller Olsen vinder. Første gang var i 2002 og anden gang i 2004.

Begrundelsen for dommernes valg, var blandt andet at dette års vinder er en allround gulerod med mest bevægelsesfrihed i køkkenet.

Den har en smuk farve - fordi man også spiser med øjnene, fin sødme, lækker sprødhed, en gulerod der strutter af sundhed, som vil egne sig fi nt til juice - til snacks for børn og voksne, som råvarer i retter med enkelthed, så råvaren kommer i centrum.

Årets Grand Cru Gulerødder 2007, kan købes i butikkerne sidst på ugen.

Årets Grand Cru gulerod og kartoffel

Siden 1997 er årets bedste gulerod blevet kåret som Årets Grand Cru Gulerod. Og i 2016 kom kartoflerne også med. Hvert år i oktober finder uafhængige dommere og publikum frem årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre