Årets Grand Cru Gulerod 2005 fra Lammefjorden

Lammefjordens Grøntsagslaug har for 9. gang kåret årets Grand Cru vinder.

Ved et flot arrangement på den traditionsrige Vallekilde Højskole kæmpede 3 avlere fra Lammefjorden om 1. pladsen og dermed den ærefulde anerkendelse for at have dyrket årets bedste gulerod på Lammefjorden.

De 3 finalister havde hver især taget de absolut bedste og flotteste rødder med til dommerpanelet, som herefter havde til opgave at finde vinderen.

Dommerpanelet, der bestod af:

  • Varechef hos Irma A/S Steen Haubjerg
  • Madskribent og restaurantanmelder Ole Troelsø, Dagbladet Børsen
  • Restauratør Maurice Bensimon, Restaurant Thorvaldsens Hus 
  • Madskribent og radiovært Nanna Simonsen

undefined

.....foretog med største omhu bedømmelsen af de 3 finalisters gulerødder. Efter at have knækket, skrællet, duftet og smagt sig gennem gulerødderne, faldt valget af årets vinder på

Gulerodsavler Flemming Risegaard
"Ingersholm"
4540 Fårevejle
Mobil 24 23 79 77

med sorten Bolero.

Det er 3. gang, at Flemming Risegaard vinder.

Begrundelsen for dommernes valg var blandt andet, at denne gulerod smager sødt og er perfekt til spisning med skræl - en meget "børnevenlig gulerod".

"..fin glasagtig sprødhed og fin sødme med en delikat bitterhed i skrællen" - "...sødest med et godt bid og hurtig en saftig sødmefuld smag i munden" - "..den flotteste sødme af de tre" - "..smukkeste farve i skiverne - fordi man spiser også med øjnene" - det var nogle af de mange fine prædikater fra dommerpanelet.

undefined

Flemming Risegaard producerer 600 tons gulerødder eller 22 mill. stk. pr. år.

Efter kåringen blev der serveret en spændende og lækker buffet, som Nanna Simonsen havde tilberedt sammen med køkkenpersonale fra nogle af områdets institutioner - selvfølgelig med hovedvægt på alle Lammefjordens Grøntsager.

Årets Grand Cru gulerod og kartoffel

Siden 1997 er årets bedste gulerod blevet kåret som Årets Grand Cru Gulerod. Og i 2016 kom kartoflerne også med. Hvert år i oktober finder uafhængige dommere og publikum frem årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre