Årets Grand Cru Gulerod fra Lammefjorden

Lammefjordens Grøntsagslaug har for 8. gang kåret årets Grand Cru vinder.

Ved et flot arrangement på Hotel- og Restaurantskolen kæmpede 3 avlere fra Lammefjorden om

1. pladsen og dermed den ærefulde anerkendelse for at have dyrket årets bedste gulerod på Lammefjorden.

De 3 finalister havde hver især taget de absolut bedste og flotteste rødder med til dommerpanelet, som herefter havde til opgave at finde vinderen.

Dommerpanelet, der bestod af:

Køkkenchef Jakob de Neergaard fra Søllerød Kro

Madskribent og restaurantanmelder Ole Troelsø

Projektchef Morten Strunge Meyer fra Kræftens Bekæmpelse

Kok, kogebogsforfatter og underviser Katrine Klinken

......foretog med største omhu bedømmelsen af de 3 finalisters gulerødder. Efter at have knækket, skrællet, duftet og smagt sig gennem gulerødderne, faldt valget af årets vinder på

Gulerodsavler Hans Møller Olsen
"Almegården"
4573 Højby Sjælland

med sorten Bolero. Det er anden gang, at Hans Møller Olsen vinder. Første gang var i 2002.

undefined

Begrundelsen for dommernes valg var blandt andet, at denne gulerod smagte mere oprindeligt og komplekst. Ikke for søde og med en udsøgt saftighed og sprødhed.

Efter fortjent hyldest til vinderen, som i sin takketale sagde, at man ikke kan programmere naturen, så de fine Lammefjordsprodukter vil være forskellige år for år. Han gav udtryk for, at denne kåring generelt var en hyldest til de mange forskelligartede Lammefjordsprodukter.

Herefter blev der serveret en stor, spændende og lækker buffet, som skolens kokkeelever havde lavet af de mange forskellige grøntsager, der dyrkes på Lammefjorden.

Årets Grand Cru gulerod og kartoffel

Siden 1997 er årets bedste gulerod blevet kåret som Årets Grand Cru Gulerod. Og i 2016 kom kartoflerne også med. Hvert år i oktober finder uafhængige dommere og publikum frem årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre